Nu hvor jeg er ældre ved jeg af hvilken årsag, at en røgalarm er en sikker investering…

Jeg ønsker at fortælle jer en irriterende historie. Jeg vågnede op af en hylende tone en nat.

Det klare øjeblik oprinder og jeg opdager, at den udslidte røgalarm udelukkende er sønderrevet, idet undertegnede akut finder ud af, at det næppe er ild, der har sat den i gang. Det er slevindlysende en forbløffelse at opdage, at min røgalarm bare lød grundet et minus. Upåagtet dette bliver min røgalarm ved med at være træls. Røgalarmer er indlysende produceret på en måde sådan, at de ikke bare kan slukkes. Røgalarmer er skabt til altid at være påpasselig. Da jeg bliver klar over, at min røgalarm er gået i gang, på grund af den længes efter batteri, er min lykke til at begynde med betydelig. Da jeg umiddelbart efterfølgende bliver klar over, at røgalarmer er skabt på den måde, at dens advarsel ikke stopper, når batteriet bliver pillet ud, sanser jeg mig en smule segnefærdig.

Åbenlyst er det kvikt således, som røgalarmer er designet. Men alligevel kan jeg ikke glemme, hvordan min røgalarm tillintetgjorde den halve nat! Jeg kunne rent ud sagt ikke afbryde min røgalarm, til trods for adskillige udholdende tests. Nu til dags er jeg selvfølgelig lyksaglig over, at der ikke var flammer i min entré, på samme vis påskønner jeg, hvor fremragende røgalarmer er designet og skabt…

Min allerførste indskydelse lød, at det var virkelig irriterende, for havde følelsen af at være afkræftet, og havde mest lyst til at gå til ro. Dernæst bliver jeg klar over, at det er min aktive røgalarm, der er sat i gang. Atter er min første idé ikke at søge væk, selvom en bedre røgalarm skal opfylde den opgave at varsle om en ummidelbar dødsfare. Min uoverlagte indskydelse var tværtimod: den røgalarm er forfærdelig irriterende…