Kvikke arbejdsgange med tidsregistrering og stempelur er overdrevet funktionalistisk

Tidsregistrering på arbejdspladserne fungerede tidligere ved, at de ansatte benyttede såkaldte stempelkort, som ved brug af et stempelur skulle stemples. Idag er tiden ikke til sådan en gammeldags og ikke synderligt tidsoptimeret proces. Derfor sker afbenyttelse af stempelur til tidsregistrering via internettet og det her stempelur videresender mekanisk data til mine kolleger nede i bogholderiet. Faktisk kan enhver af kollegerne as far as I know fremdrage vores tidsregistrering og stempelur og eftersøge, såfremt der kommer vaklen frem vedrørende, hvor meget flextid en kollega eller du selv har. PÅ denne måde er der ingen kolleger som er blevet forfordelt.

Tidligere inden jeg fik job dér, hvor jeg nu jobber har jeg i mine forrige ansættelser været nødsaget til selv at skulle holde trit med min tidsregistrering og anede intet om stempelur. Det kan måske føles som uafhængighed, selv at notere tidsregistrering hvor du ikke bruger stempelur. Men at vi på arbejdet bruger digital, automatisk tidsregistrering er jeg faktisk ret godt lykkelig over, for således ska’ jeg ikke selv når måneden slutter erindre, hvor vidt jeg er i over- eller underskud. Og i de tider mens jeg går til bunds i ekstratimer, dér kan jeg knokle igennem i mens vores digi stempelur registrerer alt der hedder tidsregistrering. Med det i mente behøver jeg ik selv erindre tidsregistreringen når jeg er træt i de sene timer.